Anmeldelse en mand der hedder ove

En mand der hedder Ove Billedkunstner: Johan Bergmark. Rolf Lassgård portrætterer den gnavne Ove, en mand der omplacerer naboernes forkert parkerede cykler og minutiøst overvåger deres affaldssortering. Denne yderst populære svenske roman er nu blevet filmatiseret - stadig på svensk - men resultatet er en forudsigelig, vemodig komedie, som savner reel dybde og relevans.

Anmeldt af Simon Pasternak Både som litterært værk og filmatisering har "En mand der hedder Ove" opnået kolossal eksportsucces for Sverige. Romanen er oversat til et imponerende antal af 30 sprog og har solgt i millionvis af eksemplarer. Filmen - instrueret af Hannes Holm, kendt fra de vellykkede "Klassefesten" og "Adam og Eva" - har tiltrukket over halvanden million svenske biografgængere, har nu dansk biografpremiere og er tillige inkluderet i Biografklub Danmarks repertoire.

Alt tyder således på, at denne film vil fortsætte den store triumf for den strøm af vemodige, melankolsk-morsomme svenske komedier, der tog sin begyndelse med Jonas Jonassons "Den hundredeårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt". Disse er kendetegnet ved at være små, absurde beretninger om den svenske mands skjulte excentricitet; forestil dig en gnavpot med et gyldent hjerte og en hjerne fuld af aparte påfund.

Komedier af denne art ønsker at transcendere blot at være underholdende; de sigter mod at belyse det moderne Sverige, verdens tilstand og formidle universelle sandheder om menneskelivets vilkår. Annonce Problemet med "En mand der hedder Ove" er, at den hverken er morsom, tilbyder interessante perspektiver på det moderne Sverige, den globale verden eller formidler dybe sandheder om at være menneske.

Den er sentimental, beregnende, langsommelig, forudsigelig og kun i yderst sjældne øjeblikke underholdende eller rørende. Rolf Lassgård er som Ove fanget i en forklædning af tyndt hår og tykt pudder, en vindjakke, flannelsbukser og sejlersko. Han personificerer klichéen på den aldrende, hvide mand, som er blevet distanceret fra udviklingen og udtrykker sin frustration bag boligforeningens hæk, dytter utålmodigt i bilkøen og klager sig i byggemarkedet.

I virkeligheden - forstår vi - bærer han på en betydelig sorg og besidder værdifulde og fine egenskaber, men han formår simpelthen ikke at finde fodfæste i ensomheden i en ny æra præget af mange etniciteter, seksuelle orienteringer og al den IT. Han prøver først med et reb, men det holder ikke engang ordentligt, derefter med et jagtgevær og biludstødning, men enten fungerer udstyret ikke, eller også bliver han forstyrret.

Af den højgravide iranske nabokvinde, Bahar Pars, og hendes ubehjælpsomme svenske mand, der behøver assistance med alt fra en stige og børnepasning til kørekort. Af den unge mand fra shawarmabaren, der åbent erkender sin homoseksualitet og mangler tag over hovedet. Af en forvildet perserkat. Til sidst finder Ove fred med sig selv og omverdenen; tidligere rivaliseringer forvandles til venskaber, og de, der engang var fjendtlige, bliver velvillige.

I løbet af filmen satiriseres der over konsulentjargon, offentlig udbudspolitik, kommunale omsorgsmyndigheder og den evige debat mellem Saab og Volvo. Dette er dog en overflod af elementer i en film, som selv fremragende skuespilpræstationer ikke formår at frelse. Trailer: En mand der hedder Ove Kommentarer.