Arkitektens hjem lene tranberg

Udefremstår det som et ydmykt træhus anbragt ved vejens rand. En træport udgør adgangen til den indre gårdsplads. Lene Tranberg, hvis arkitektur er inspireret af mellemøstlige traditioner, har gennem årene udvist en særl interesse for balancen mellem åbne og private zoner. Netop denne fascination har motiveret hende til at anvende mellemøstlige konstruktionsideer i designet af sommerhuset.

Alligevel, når man krydser tærsklen, åbner der sig et nyt rum, og denne tilgang finder jeg særdeles fascinerende for boligdesign. Ifølge Lene Tranberg handler det om ikke at præsentere alt på én gang, men at skabe en vis tilbagetrækning for at etablere en privat sfære. De omsluttende mure omkring gårdsrummet beskytter mod vindens raslen i det omkringliggende terræn. Dette muliggør ophold i udendørsarealer på tidspunkter, hvor ellers tilbagetrækning indenfor ville være nødvendig.

Lene Tranberg mener, at sommerhusets eksistensberettigelse ligger i at frigøre tid til aktiviteter, der i almindelighed overses i hverdagen. Selv i mere strukturerede sammenhænge er det muligt at skabe en atmosfære, der frembringer en dyb følelse af velvære. Ifølge Lene Tranberg afhænger det af den måde, materialer kombineres på. En basal, upoleret struktur giver rum for fleksibel indretning.

Sommerhuset tilbyder fleksibilitet gennem åbning i flere retninger, og den centrale gårdsplades er sømløst forbundet med resten af boligen takket være de talrige skydedøre, der muliggør justering af rum efter behov og vejrforhold. Lene Tranberks anerkendte kompetence ligger i hendes evne til at blande forskellige materialer. Væggene i hendes sommerhus er dækket af varm, gylden krydsfiner, hvor pladernes trælignende mønster fungerer som en form for vægbehandling.

Enkelte krydsfinérpaneler forekommer også andre steder i indretningen. Udefremstår bygningen med en industriell råhed, hvor synlige konstruktionsdele i galvaniseret stål - bolte, møtrikker, hjul, skinner og beslag - afslører husets sammensætning. Taget er beklædt med galvaniserede blikplader, mens facaden er dækket af cedertræ, der allerede er udbleget til en sølvgrå nuance gennem solens og vindens påvirkning.

Der er en intens forvitring i gang, hvilket medfører, at alle dele vil udvikle rust og patina. Målet er at finde materialer, der modstår tidens tand og faktisk forbedres med alderen. Cedertræ udvikler en smuk patina og illustrerer, hvordan man kan fremhæve et materiales kvalitet uden indgriben, pointerer Lene Tranberg. Hun er tilhænger af et simpelt sommerhuskoncept og har bevidst udvalgt materialer, der kræver minimal vedligeholdelse.