Bebyggelsesgraden findes ved at sammenligne det samlede boligareal - herunder også arealer på førstesalen - med grundens størrelse. Man har dog mulighed for at fratrække de første 50 kvadratmeter for sekundære konstruktioner som skure, carporte, garager og halvtage, mens dette fradrag for rækkehuse er begrænset til 20 kvadratmeter.
Tilføjelser såsom annekser og udestuer skal derimod altid medregnes fuldt ud i opgørelsen. Hvis der er vedtaget en specifik lokalplan for området, kan der forekomme afvigende bestemmelser. I sådanne tilfælde er det de beregningsmetoder, der var gældende på tidspunktet for lokalplanens ikrafttræden, som skal lægges til grund for beregningen af bebyggelsesprocenten. Find din bebyggelsesprocent her.
Ved at benytte nedenstående beregningsværktøj kan du få et estimat over udnyttelsesgraden på din matrikel, forudsat at der er tale om et fritliggende enfamiliehus. Værktøjet kræver, at du kender den præcise størrelse på din grund. Beregneren illustrerer desuden, hvor stort et areal du fortsat har tilladelse til at bebygge, før den maksimale grænse nås. Grundlaget for beregningen her tager udgangspunkt i bygningsreglementet, som foreskriver en øvre grænse på 30 procent for fritliggende villaer og enfamiliehuse.
Denne sats på 30 procent er gældende, medmindre der er fastsat andre rammer i en lokalplan eller via tinglyste servitutter. Hvor mange kvadratmeter udgør husets etageareal? Hvad er det samlede areal for alle sekundære bygninger? Hvor stor er din grund i alt? Faciliteter som udestuer, lukkede overdækninger og altaner samt lukkede gårdhaver og forbindelsesgange, der kan anvendes til ophold, skal medregnes i det samlede etageareal.
Hertil skal man lægge arealet af de sekundære bygninger, som overstiger 50 kvadratmeter, eller 20 kvadratmeter ved rækkehuse. Der findes en række forskellige faktorer, som har indflydelse på, hvad der præcis skal inkluderes i bruttoetagearealet. Du kan finde uddybende information om de tekniske beregningsregler i Bygningsreglementet. Grundens størrelse svarer til det areal, der er registreret på det pågældende matrikelnummer.
Hvor meget af eksempelvis et udhus der skal tælles med i bebyggelsesprocenten, afhænger af flere forhold. Foto: Scanpix. Hvilken praktisk betydning har bebyggelsesprocenten for dig? Hvis du planlægger en tilbygning eller et helt nyt byggeri, skal du være meget opmærksom på de arealmæssige restriktioner, som følger af grundens maksimale bebyggelsesprocent.
Før du påbegynder en udvidelse af boligen, er det derfor nødvendigt at udregne, hvor stort et areal du har til rådighed til enten udvidelse eller indretning til beboelse. Dette gælder for garager, carporte, skure, overdækninger og lignende. For fritliggende huse medregnes kun den del af de sekundære bygninger, der overstiger 50 kvadratmeter.
For sammenbyggede boligtyper som dobbelthuse, rækkehuse og klyngehuse er det arealet af sekundære bygninger over 20 kvadratmeter, der skal tælles med. De generelle forskrifter er gældende, medmindre en lokalplan for det specifikke område har fastlagt andre regler for opgørelsen. Kilder, referencer og metodik. Fakta: I denne vidensartikel går vi i dybden med emnet, så du kan finde al relevant information samlet ét sted.
Indholdet er uvildigt og baseret på dokumenteret viden. Informationen bliver løbende opdateret, så de nyeste regler og den aktuelle viden altid er indarbejdet. Liste over bidragsydere: