Beregning af ph i ækvivalenspunkt

Rent teknisk gør dette sig gældende for samtlige syre-base- eller neutralisationsprocesser. Herunder følger en præcisering af begrebet samt en gennemgang af de teknikker, der anvendes til dets påvisning. Mængden af titrator i standardopløsningen målt i mol korresponderer her med molmængden i væsken med den ukendte koncentration. Fænomenet betegnes ligeledes som det støkiometriske punkt, da det markerer det stadie, hvor syremængden i mol præcis matcher den volumen, der kræves for at neutralisere den tilsvarende mængde base.

Vær opmærksom på, at dette ikke automatisk medfører, at proportionen mellem syren og basen er fastsat på forhånd. Denne relation dikteres derimod af den afstemte kemiske reaktionsligning for den pågældende syre-base-reaktion. Ækvivalenspunktet må ikke forveksles med titreringens slutpunkt. Slutpunktet refererer udelukkende til det øjeblik, hvor en tilsat indikator gennemgår et farveskifte.

Som oftest indtræffer denne visuelle ændring først, efter at det egentlige ækvivalenspunkt allerede er passeret. Anvendelsen af slutpunktet som grundlag for beregning af ækvivalens medfører derfor uundgåeligt systematiske unøjagtigheder. Væsentlige pointer: Ækvivalenspunktet. Dette punkt, også kaldet det støkiometriske stadie, definerer den fase i en kemisk proces, hvor mængden af syre og base er i perfekt balance til at neutralisere blandingen fuldstændigt.

Under en titreringsproces svarer det til det tidspunkt, hvor titratorens molmængde er identisk med molmængden i den ukendte opløsning. Proportionerne mellem syre og base er ikke givet på forhånd, men skal udledes via den afstemte kemiske formel. Teknikker til at fastslå ækvivalenspunktet inkluderer observation af farveskift, variationer i pH-værdi, udfældning af faste stoffer, fluktuationer i den elektriske ledeevne eller temperaturudsving.

Inden for titrering adskiller ækvivalenspunktet sig væsentligt fra slutpunktet. Fremgangsmåder til lokalisering af ækvivalenspunktet. Der eksisterer diverse tilgange til at udpege det præcise ækvivalenspunkt i et titreringsforløb: Kulørskifte - Visse kemiske processer gennemgår en spontan farveændring, når punktet nås. Dette observeres ofte ved redoxtitreringer, navnlig med overgangsmetaller, hvor de varierende oxidationstrin besidder distinkte farver.

Selve farveskiftet ved slutpunktet fungerer dog kun som et estimat af det reelle ækvivalenspunkt. Sedimentation - Opstår der et uopløseligt præcipitat som et direkte resultat af reaktionen, kan dette benyttes til at lokalisere punktet. Et eksempel er interaktionen mellem sølvkationer og chloridanioner, der resulterer i sølvchlorid, som ikke kan opløses i vand. Det kan imidlertid være udfordrende at vurdere denne udfældning præcist, da faktorer som partiklernes dimensioner, deres farve og hastigheden af bundfældningen kan sløre resultatet.

Ledningsevne - Da ioner har indflydelse på en væskes elektriske konduktivitet, vil denne ændre sig, når de reagerer indbyrdes. Måling af konduktans kan dog være en kompliceret metode, særligt hvis opløsningen indeholder fremmede ioner, der bidrager til den samlede ledeevne. Denne fremgangsmåde anvendes ved specifikke syre-base-reaktioner og er hyppigt benyttet i biokemiske sammenhænge, herunder ved undersøgelse af enzymatiske bindinger.

Spektroskopisk analyse - Ved at analysere spektret for enten reaktanterne, slutprodukterne eller titratoren kan ækvivalenspunktet identificeres. Denne teknik finder blandt andet anvendelse ved kontrol af ætsningsprocesser i halvledere. Her markerer kurvens knækpunkt ækvivalensen i forbindelse med enten varmeafgivende eller varmeoptagende reaktioner.

Amperometri - I en amperometrisk titreringsproces identificeres punktet gennem en fluktuation i den registrerede elektriske strømstyrke. Denne tilgang benyttes, når et overskud af titrator kan undergå reduktion. Metoden er f. eks. beskrevet i følgende kilder: Kilder: Khopkar, S. M. Grundlæggende koncepter i analytisk kemi 2.

New Age International. ISBN. Patnaik, P. Deans håndbog i analytisk kemi 2. Analytisk kemi: En introduktion, 7. Emily Barrosse. Spellman, F. R. Manual til drift af anlæg til vand- og spildevandsrensning 2. udgave. CRC Press. Vogel, A. I.; J. Mendham Vogels lærebog i kvantitativ kemisk analyse 6. Prentice Hall. Referer til dette materiale via mla, apa eller chicago. Din kildehenvisning: Helmenstine, Anne Marie, Ph.

D. Helmenstine, Anne Marie, Ph. D. Definition af ækvivalenspunkt.