Den gode soldat svejks eventyr

For at få lov til at bidrage med dine egne refleksioner eller bemærkninger, må du enten tilgå din eksisterende brugerprofil eller etablere en helt ny, men det er bestemt besværet værd, når det drejer sig om Eigil Steffensens genialt udførte danskfremstilling af Jaroslav Hašeks monumentale, krigskritiske værk om den uforlignelige Svejk, hvis eventyr får ens lattermuskler til at arbejde på højtryk, som om de blev kildret af en fjer.

I den indledende tekst til denne nyudgivelse af Steffensens sprudlende og uimodståeligt humoristiske gengivelse af fortællingen om den naivt kloge torsk, der som en uforudsigelig kugle i et flipperautomat sparker rundt i det byråkratiske og krigshærgede Østrig-Ungarn i begyndelsen af det tyvende århundrede, hylder den tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen romanen som et af humanismens absolutte mesterværker - en karakteristik, jeg uden betænkelighed tilslutter mig, selvom værket afbrydes noget abrupt midt i en tilfældig episode om handel med hunde, da Hašek desværre afgik ved døden, før han kunne fuldføre sit opus.

Denne samling af groteske anekdoter, sort humor og skarpsindige samfundskritiske observationer - som måske bedst betegnes som en roman, på trods af dens fragmentariske og uensartede struktur - er intet mindre end enestående. Forestil dig: En samtidssatire, der med skarp pen og endnu skarpere sind gør grin med en af historiens mørkeste perioder, nemlig 1.

Verdenskrig, hvor optimismen og tilliden til menneskehedens grundlæggende godhed forduftede i en giftig sky af sennepsgas og druknede i skyttegravenes blodige lort, mens en hel generation af europæiske unge mænd blev slagtet i industriens navn. Det er en litterær bragd af ganske særlig kaliber! Hovedfiguren, den jordnære og altid veloplagte Svejk - en simpel hundeavler og salgsassistent med tjekkiske rødder i det habsburgske monarki - bliver på de mest indviklede og uforudsigelige måder opslugt af krigsmaskineriets nationalistische tandhjul, der knuste den østrig-ungarske civilbefolkning under sin fremmarch i krigens indledende fase.

Men i stedet for at gøre modstand eller forsøge at unddrage sig sin pligt, larmer han sig gennem systemets hierarkier med en sådan ukuelig og tilsyneladende ufarlig dumhed, at de magthavende - der er indrettet til at håndtere disciplin og lydighed - står tilbage med hængende kæber og en voksende fornemmelse af, at deres egne nationalistiske dogmer afsløres som tomme og meningsløse, hver gang de forsøger at konfrontere ham.

Det er ikke blot genialt, men også af en sådan komisk kraft, at man ikke kan lade være med at brøle af latter. Alt dette kulminerer i Eigil Steffensens mesterlige danske bearbejdelse af Den tapre soldat Svejks bedrifter, hvor Hašeks evne til at væve sammen anekdoter, vittigheder og skarpe samfundskommentarer til et satirisk mosaik finder sin perfekte modstykke i Steffensens sprog, der med sin musikalske rytme, folkelige udtryk og overflod af udråb og ironiske vendinger får hver eneste replik til at sprudle af liv, sådan at selv en overfladisk gennemlæsning af dialogen er nok til at fremprovokere en smittende klenen.

Men når man fordyber sig i handlingens nuancer, udvikler latteren sig til en uimodståelig mavekrampende hvinen, der får tårerne til at trille. Det er ellers ikke just let at finde noget at le ad, når man betragter 1. Verdenskrigs grufulde realiteter, som så skånselsløst skildres i værker som Ernst Jüngers I stålstormen eller Erich Maria Remarques Intet nyt fra Vestfronten, hvor krigens rædsler fremstår i al deres meningsløse brutalitet.

Og alligevel: Når man følger den gode soldat Svejk, der med et uforstyrret smil og en endeløs strøm af underdanige bekræftelser lader de rasende og magtfuldkomne officerer brøle sig hes i hans tilstedeværelse, mens deres overskæg næsten letter i vindstød af vrede, så er det umuligt ikke at få mundvigene til at krølle sig opad, selvom baggrunden er mørk som natten. Så lad os med et klukkende smil og Svejks uovertrufne kløgt bevæge os ind i fremtiden - for med Hašeks værk i hånden er verden, trods alt, et lidt lysere sted.