Den hundredårige film

I den filmatiserede udgave af Jonas Jonassons litterære triumf Den hundredeårige, der stak af gennem vinduet og forsvandt præsenteres vi for en skæv og uimodståeligt humoristisk fortælling om Allan Karlsson, hvis livsrejses absurditeter nærmest overgår enhver fantasis grænser, og som på sin hundredeårsdag uden større overvejelser forlader plejehjemmet gennem vinduet, lokket af en tilfældig fyrværkeriaffyring på den nærliggende kirkegård, et impulsivt valg der sætter gang i en kaskade af uventede begivenheder, der med rivende fart og en ukuelig appetit på sprængstoffer og sprit fører ham gennem et liv, hvor han ved et barnligt uheld eliminerer en lokal stormagtsgrossist og derved ender på et psykiatrisk anstalts afsidesliggende afdeling, hvorefter hans eksplosive talent fører ham til at sabotere broer under Den Spanske Borgerkrig, inden han ved et misforstået jobtilbud havner midt i udviklingen af Manhattan-projektet, ikke på grund af nogen videnskabelig indsigt, men udelukkende fordi han tror, det drejer sig om at forfine den alkoholiske drik af samme navn, en forveksling der til sidst gør ham til medskaber af atombomben, hvilket indbringer ham både præsident Harry S.

Trumans taknemmelighed og en evig fjendskab fra japansk side, før han pludselig befinder sig i Sovjetunionens kløer, hvor den notorisk mistroiske Stalin mod alle odds udvikler en usandsynlig sympati for den svenske ekscentriker, især efter at have overværet dennes beundrende kommentarer til diktatorens fuldemandsdanskunster, en kortvarig beundring der dog hurtigt slår om i foragt, da det afsløres, at Karlsson tidligere har reddet livet på en anden af tidens mest berygtede tyranner, nemlig den spanske general Franco, en handling der prompt sender ham på tvungen ferie i et sibirisk gulag, hvor han til sin overraskelse støder på ingen ringere end Albert Einsteins halvt udviklingshæmmede bror Herbert, og det er netop denne groteske blanding af historiske figurer og fuldstændig uhistoriske påfund, der gør fortællingen til en så underholdende, om end lidt overdreven, parodi på det tyngende åg af verdensbegivenheder, men hvor filmen virkelig skiller sig ud, er i sin evne til at balancere mellem det absurde og det hjertevarme, idet Karlssons nutidige flugt med en tilfældigt opfanget kuffert fyldt med halvtreds millioner svenske kroner sætter en hærskare af kriminelle rockere på hans hæle, en jagt der dog afbødes af en række mærkeligt venlige skæbnesvend, heriblandt en elefant, hvis tilfældige placering af sit bagparti på en af forfølgernes hovedpartier resulterer i en pludselig og endelig afslutning på dennes jagtlyst, og det er netop denne kombination af slumpens luner og en ukuelig tro på, at livet - uanset hvor kaotisk - altid byder på en udvej, der gør historien så uimodståelig, ikke mindst fordi hovedrollen spilles af den svenske humorist Allan Gustafsson, kendt som landets måske mest karismatiske komiker, omgivet af et ensemble af ligeså talentfulde skuespillere, der under ledelse af en instruktør med tydelig forkærlighed for det komiske, formår at omdanne Jonassons bog til en visuel fest af latter og lettelse, selvom man som tilskuer undlader at få dybere indsigt i Karlssons tanker om de historiske begivenheder, han så uforbeholdent har været vidne til og medvirkende i, for han er ikke typen, der grubler over fortidens gerninger, snarere en der foretrækker at slukke sådanne spekulationer med endnu en drink, hvilket måske bekræfter de stereotype forestillinger, mange danskere nærer om deres østlige naboers forkærlighed for spiritus, men til gengæld garanterer filmen en uafbrudt strøm af morsomme situationer, der trods deres overdrevenhed aldrig helt mister grebet om den underliggende varme og menneskelighed, der gør det hele til en festlig og befriende oplevelse, der - selvom den måske kunne have draget større fordel af en skarpere satirisk kant - alligevel formår at holde publikum i et fast greb af underholdning fra start til slut.