Dronning ingrid begravelse tog

Kongeparret Frederik den 9. og Dronning Ingrid satte deres præg på det danske monarki ved at forene tradition og folkelighed, hvilket skabte en ny æra for kongehuset, der både var nærbart og majestætisk. Da kongen afgik ved døden i januar 1972, strømmede utallige danskere til Slotskirken for at ære hans minde ved den opstillede kiste, mens et imponerende sørgeoptog bevægede sig gennem Københavns og Roskildes gader, før den endelige bisættelse fandt sted den 24.

januar samme år. Indtil hans permanente hvileplads uden for Roskilde Domkirke stod færdig, blev kong Frederiks jordiske rester midlertidigt opbevaret i Glücksborgkapellet. Dronning Ingrid, hvis indflydelse på det danske kongehus nærmest er umådelig, udviste en enestående kombination af skarpsindighed og stilbevidsthed, der ikke blot støttede hendes mand i kongerollen, men også lagde et solidt fundament for deres datter, den senere Dronning Margrethe 2., samt deres barnebarn, Kronprins Frederik.

Hendes passion for botanik kom tydeligt til udtryk gennem hendes omhyggelige pleje af slotshaverne på både Fredensborg og Gråsten, hvor hun med stor iver kultiverede og bevarede de grønne omgivelser. Da dronningen selv døde den 7. november 2000, efterlod hun sig et uudsletteligt aftryk på den kongelige families historie.

Et særligt træk ved Frederik den 9. s grav er, at den ifølge samtidige kilder blev anlagt i overensstemmelse med kongens personlige ønske om en enkel gravsten i stedet for den traditionelle sarkofag eller et monumentalt gravmæle. Selvom kongen døde i 1972, stod gravstedet først færdigt i 1978 - en forsinkelse, der skyldtes en langvarig proces med at fastlægge den ideelle beliggenhed, den rette æstetiske form og udvælgelsen af de rette kunstnere til opgaven.

Især placeringen uden for kirkens mure vakte betydelig debat og krævede lang tids overvejelse, før en endelig beslutning blev truffet. Gravpladsen, der er indrammet af en karakteristisk ottekantet mur af røde mursten, er et fællesværk skabt af arkitekterne Inger og Johannes Exner i samarbejde med Wilhelm Wohlert, der også stod bag Domkirkens øvrige arkitektur, og den blev indviet i 1978.

Murstenene er identiske med dem, der pryder resten af kirkebygningen, hvilket skaber en harmonisk helhed. Gulvfladen er belagt med håndstore rullesten, der blev transporteret fra Færøerne om bord på kongeskibet Dannebrog i sommeren 1977, mens små pigsten fra samme øgruppe danner en diskret kant. Gravstenen, der er udført i bølgestribet grønlandsk gnejs og prydes af et anker som hyldest til "Sømandskongen", er skabt af billedhuggeren Erik Heide og måler imponerende 2,4 meter i længden, 1,8 meter i bredden og vejer hele fem tons.

Materialevalget - med elementer fra Danmark, Grønland og Færøerne - afspejler sig også i den omhyggeligt udvalgte beplantning, der symboliserer Dronning Ingrids ønske om at hvile "i hele Danmarks have". Her findes typiske nordatlantiske planter, der knytter gravstedet til landets vidtstrakte riger. En smuk bronzeport, designet af kunstneren Sven Havsteen-Mikkelsen, fuldender anlægget, og i tråd med Dronning Ingrids vision er porten gennembrudt, så enhver kan betragte kongens gravsten - en detalje, der minder om Frederik den 5.

s grav. Kapellets arkitektur bryder bevidst med tidligere stilarter og integrerer i stedet Domkirkens moderne formsprog, hvilket Akademirådet har karakteriseret som "beskedent, stilfærdigt og samtidigt repræsentativt". Erindrer du dig Frederik den 9.? Har du levende minder fra den dag, hvor hele nationen tog afsked med den elskede sømandskonge? Måske var du en af de talrige, der stod langs ruten og vinkede farvel til det tog, der transporterede kisten til Roskilde, eller fulgte du med spænding begivenhederne via fjernsynet?

Har du gemt fotografier fra begivenheden eller ejendele, der binder dig til den historiske dag? Del dine minder - uanset om det er en kort anekdote eller en længere beretning - og bidrag med et foto, hvis muligheden byder sig. På ROMUs hjemmeside, romu. dk, kan du læse mere og tilføje din egen historie til samlingen, der løber frem til regeringsjubilæet senere på året.

For dem med særlig interesse for monarkiets historie kunne en dybere udforskning af Dronning Margrethe 2. s virke også være værd at dykke ned i.