En hyldest til hverdagen dan turell

Dan Turèll afsluttede sin gymnasiale uddannelse ved Akademisk Studenterkursus, og særligt i værket Vangede Billeder giver han udtryk for sin kritik af det borgerligt-konservative styre i Gentofte, mens han samtidig skildrer det venstreorienterede og socialdemokratiske miljø i Vangede med en skarp og indlevende pen. Denne politiske engagement strækker sig dog langt ud over dette enkelte værk, idet også Onkel Danny Fortæller rummer levende beskrivelser af hans ungdoms aktivisme på venstrefløjen, hvor han med iver kastede sig ud i tidens radikale strømninger.

Turèlls politiske synspunkter var dog aldrig bundet af de traditionelle ideologiske skel, som ofte prægede samtidens debatter, men bevægede sig i stedet frit på tværs af de etablerede grænser. Hans erhvervsmæssige baggrund var lige så alsidig som hans interesser: gennem årene prøvede han kræfter med utallige fag, heriblandt mælkeudbringning, flytning, salg, postdistribution, journalistik, narkohandel, anlægsarbejde, diskjockey-virksomhed, vinduespudsning og korrekturlæsning, hvilket alle sammen bidrog til at forme hans brede livserfaring.

Hans litterære debut skete som anmelder af jazzmusik, og i begyndelsen af 1970'erne underviste han sammen med Jannick Storm på Danmarks Biblioteksskole, hvor de til fælles instruerede studerende i science fiction-litteraturens univers. Turèll var dybt forelsket i storbyens puls, dens kaotiske livsrytmik og ikke mindst de utallige små, skjulte historier, der udfolder sig i gadebilledets periferi, og denne fascination afspejles tydeligt i hans forfatterskab, hvor Københavns brokvarterer - især Vesterbro - ofte fremstår i en poetisk, nærmest mytologiseret form.

Hans skildringer af kærlighedsforhold og erotikkens nuancer udgør desuden et centralt og genkendeligt træk i både hans digte og prosa, hvor lidenskab og sanselighed ofte spiller en afgørende rolle. Turèll medvirkede endvidere i en mindre rolle i femte afsnit af den populære danske tv-serie Een stor familie, og hans litterære produktion er ofte præget af selvbiografiske elementer eller bevidste selvinsceneringer, hvor grænsen mellem forfatter og værk til tider flyder sammen.

Han delte mange kunstneriske og tematikke træk med de amerikanske beats, heriblandt Allen Ginsberg, Jack Kerouac og William S. Burroughs, idet hans værker ofte kredser om jazzmusik, urban dekadence, narkotikas påvirkning og zen-buddhistiske tanker, ligesom han med særlig forkærlighed udforskede æstetikken i forfald og moralsk nedbrydelse, hvilket især kommer til udtryk i hans kriminalromanserie.

I sine tidlige år som forfatter stod han selv for udgivelsen af en betydelig del af sit materiale, og hans produktivitet var nærmest uovertruffen, idet han med ufortrødent iver skabte værk efter værk. Turèll var desuden yderst bevidst om sit offentlige image og kultiverede med omhu et karakteristisk look, hvor sorte neglelak fungerede som et ikonisk varemærke.

Hans brede interesser strakte sig endvidere til både Anders And-universet og vampyrmytologien - et emne, han udforskede grundigt i den faglige bog Alverdens vampyrer, og hans engagement inden for dette felt blev endda honoreret med et æresmedlemskab af Dansk Vampyr Selskab. Det var dog først med udgivelsen af Vangede Billeder i 1975, at han opnåede sit store litterære gennembrud, hvorefter han hurtigt udviklede sig til en efterspurgt underholder, der optrådte med sine egne tekster, enten solo eller akkompagneret af musikalsk underlægning.

Efter hans død er en stor del af Turèlls omfattende forfatterskab blevet genudgivet, herunder hans samlede digtning, der er indsamlet i to omfangsrige bind. Privat gennemlevede han to ægteskaber, og hans gravsten, som er udført af kunstneren Barry Lereng Wilmont, indgår i dag som en del af udstillingen i Nationalmuseets forhal, hvor den oprindeligt blev afsløret.

Tidligere bestod en litterær pris opkaldt efter ham af et rejselegat samt et af hans karakteristiske, håndbundne slips. En af Turèlls mest markante bidrag til dansk litteratur er den såkaldte Mord-serie, der består af tolv selvstændige kriminalromaner, skrevet i perioden fra 1981 til 1993. Romanerne er ikke struktureret som en sammenhængende føljeton, men kan læses i vilkårlig orden, selvom der sker en gradvis udvikling af både miljø og personer gennem serien, hvilket gør det oplagt at følge dem kronologisk for at opleve denne progression.

Handlingen udspiller sig primært på Vesterbro i København, dog i en fiktionaliseret udgave, hvor kriminaliteten er langt mere udbredt end i virkelighedens kvarter, og hvor gadeplanet er omskabt, således at fx Saxogade og Absalonsgade er placeret anderledes end i den virkelige by. Serien centrerer sig om en navnløs freelancejournalist, der skriver for den fiktive avis Bladet, og sammen med en fast skare af bifigurer - heriblandt politiinspektør Ehlers og forskellige kollegaer fra pressen - bliver han i hver roman inddraget i en ny, indviklet mordgåde.

Turèll hentede ofte inspiration til sine historier på Malta, som var hans foretrukne feriedestination, og det var netop her, han fandt impulserne til tredje bind i Mord-serien, en bog der senere indbragte ham Poe-klubbens præstigefyldte pris "Gyldne håndjern" for årets bedste kriminalroman i 1984. To af romanerne i serien er desuden blevet filmatiseret, hvilket vidner om deres vedvarende popularitet og relevans.