Engelsk musik

Fortællingen i denne roman udfolder sig som en vekslen mellem en sammenhængende hovedhistorie og en række selvstændige, dog indbyrdes forbundne beretninger, der alle knytter sig til den centrale fortællingstråd, hvor drøm og virkelighed smelter sammen i et litterært væv, der spejler engelsk kultur og identitet gennem tiderne.

De ulige kapitler indleder handlingen i begyndelsen af 1930'erne, hvor læseren introduceres for den niårige Timothy Harcombes perspektiv, der med sin barnlige, men skarpsindige iagttagelsesevne fører os gennem en barndom præget af usædvanlige omstændigheder, idet han opvokser under sin enkemandsfars, Clement Harcombes, omsorg, en mand hvis erhverv som troldmand og helbreder på det ekscentriske Chemical Theatre i Hackneys brogede kvarter ikke blot er en kilde til indtægt, men også en scene, hvor Timothy fungerer som en integreret del af de mystiske forestillinger, der fascinerer og forundrer publikum.

Clement, der med religiøs iver og en dybfølt kærlighed til det engelske kulturarv formidler klassiske værker som Robinson Crusoe og Alice i Eventyrland til sin søn, skaber dermed et intellektuelt og åndeligt fundament, der præger Timothys opfattelse af verden. Denne tilværelse brydes brutalt, da Timothys morfar pludselig dukker op og med juridisk og moralsk myndighed river drengen væk fra faderens beskyttende, om end ukonventionelle, vinge for at placere ham i det rolige landskab omkring Wiltshire, hvor bedsteforældrenes strenge, men omsorgsfulde hjem danner rammen om en ny og fremmed tilværelse.

Efter et mislykket forsøg fra nogle af Clements bekendte på at genforene far og søn, ender Timothy med at blive i Wiltshire, hvor han tilpasser sig det lokale skolemiljø og knytter et dybt venskab med den handicappede Edward Campion, hvis fysiske begrænsninger ikke formindsker hans åndelige styrke. Det viser sig hurtigt, at Timothy har arvet faderens exceptionelle evner, da han ubevidst og uden ceremoniel helbreder sin bedstemors kroniske nervøse rysten, en begivenhed der både forundrer og bekymrer omgivelserne.

Årene skrider frem, og kontakt til faderen udebliver næsten fuldstændigt gennem Timothys skoletid, indtil han som ung voksen vender tilbage til London, hvor han opsporer Clement, hvis liv nu er præget af økonomisk ruin og personlig nedtur efter et brud med kæresten Gloria Patterson, en kvinde hvis manipulerende og kyniske væsen både frastøder og tiltrækker Timothy, da han tilfældigt genoptager kontakten med hende.

Clement overlever knapt ved at udføre sporadiske helbredelsesbesøg, der sjældent bærer frugt, men da Timothy tilbyder sin hjælp som assistent, genopblomstrer faderens evner på mirakuløs vis, som om sønnens nærvær genopliver en længe svunden magi. Gennem tilfældige samtaler afsløres det, at Clements beslutning om at sende Timothy til Wiltshire ikke var frivillig, men tvunget igennem af skolemyndighederne, der med stigende bekymring havde iagttaget den unges utraditionelle opdragelse og især den kendsgerning, at drengen blev udnyttet som en del af teatralske helbredelsesritualer.

Med en voksende utilfredshed over sit livs retning søger Timothy nye veje og erhverver sig gennem en af faderens gamle teatervenners, Stanley Clays, forbindelser et job som nattevagt på et kunstgalleri, en stilling der dog ikke formår at tilfredsstille hans indre længsel efter mening. Efter endnu en periode med afbrudt kontakt til Clement overvejer han kortvarigt at kaste sig over videre uddannelse, men ender med at vende tilbage til Wiltshire og bedsteforældrenes trygge, om end noget stagnerende, rammer.

Her får han den chokerende nyhed, at faderen nu optræder som tryllekunstner i et omrejsende cirkus - en beskæftigelse, der viser sig at være Clements oprindelige erhverv før Timothys fødsel. Far og søn genforenes endnu engang på scenen, hvor deres samspil kulminerer i en række enestående forestillinger, der ikke alene fortrylle publikum, men også resulterer i en sidste, skæbnesvanger helbredelse af Edwards handicap - en dåd der dog kræver Clements liv som offer.

Efter faderens død overtager Timothy cirkusnummeret, indtil arven efter bedsteforældrenes bortgang giver ham mulighed for at slå sig ned i deres landlige hus, hvor han lever indtil krigens udbrud trækker ham ind i militærtjeneste, hvorefter han tilbringer resten af sine dage i det samme hus, der bliver vidne til hans alderdom.

Parallelt med denne lineære fortælling flettes en række drømmeagtige, litterære fragmenter ind, der udfolder sig, når Timothy sover, besvimer eller feberfantaserer, og som hver især udforsker aspekter af engelsk kultur gennem stilistiske pasticher, direkte citater eller helt originale fortællinger, hvor figurer fra litteraturhistorien eller virkelighedens kunstnere, forfattere og komponister optræder i nye, ofte surrealistiske konstellationer.

Disse drømmeberetninger, der alle centrerer sig om en version af Timothy selv - om end i tredjeperson - danner et poetisk modspil til den hårde realitet og fungerer som et spejl, der reflekterer og forvrænger hans indre konflikter, længsler og minder i et kaotisk, men dybt meningsfuldt mønster.