Er blister det samme som herpes

En generelt nedsat tilstand kan forekomme ved denne type infektion, og tidlig indledt behandling med antivirale præparater kan potentielt afhjælpe symptomerne, forudsat at terapien iværksættes i et indledende stadium. Infektionen har tendens til at genopblusse flere gange, da kroppens immunforsvar ikke formår at eliminere virus fuldstændigt.

Efter et aktivt udbrud trækker virus sig tilbage i en latent tilstand, indtil det reaktiveres af udløsere som eksempelvis halsbetændelse, udmattelse, psykisk belastning, menstruationscyklus, eksponering for solstråler eller indtagelse af bestemte medicinske præparater. Ved reaktivering vil symptomerne ofte manifestere sig på samme lokalisation, typisk på læberne, dog i en mildere form end ved det oprindelige udbrud.

Under et aktivt udbrud er smitterisikoen tilstede, og det anbefales derfor at undgå fysisk kontakt som kyss, deling af drikkeglas eller bestik. Ligeledes bør oralsex undgås, da dette kan medføre overførsel af herpesvirus til kønsorganerne hos partneren. Derudover er det afgørende at forhindre spredning af infektionen fra læberne til øjnene, hvilket kan ske ved berøring; undgå derfor at ridse i sår og efterfølgende gnide i øjnene.

En særlig form for mundsår, kaldet aftøs stomatitis eller blot after, må ikke forveksles med herpes. After præsenterer sig typisk som små, lyserøde sår med rødlig kant, lokaliseret på mundens slimhinder, og kan persistere i flere uger. Årsagen til after er ikke fuldt ud belyst, men antages at skyldes en overreaktion i immunsystemet, der resulterer i sårdannelse.

Symptomatologi: Forkølelsessår indledes ofte med rødlige pletter, der udvikler sig til små væskefyldte blemmer. I forkant af det synlige udbrud kan nogle opleve prodromale symptomer såsom prikkende smerte, bankende fornemmelse eller ændret følsomhed på det berørte område. Når blemmerne brister, dannes der åbne sår, og i visse tilfælde kan feber forekomme.

Normalt heler sårene spontant inden for syv til ti dage. Terapeutiske muligheder: Der findes både profylaktiske og symptomatiske behandlingsstrategier. Selvhjælp: Hvis sollys udløser udbrud, kan anvendelse af solcreme med høj beskyttelsesfaktor samt fedtet zinksalve potentielt minimere risikoen for reaktivering. Ved etableret udbrud kan håndkøbsmedicin som antivirale cremer indeholdende aciclovir eller penciclovir, erhvervet på apoteket, reducere generne og forkorte sygdomsforløbet med omkring et døgn.

Optimal effekt opnås ved behandlingsstart i det prodromale stadium, men selv her kan udbruddet ikke undgås fuldstændigt. Smertelindring kan opnås via lokalbedøvende gel eller almindelige analgetika som paracetamol eller ibuprofen. Receptpligtig medicin: Læger kan i visse tilfælde ordinere antivirale midler i form af dråber til spædbørn, mixtur til børn eller tabletter til voksne, især ved initialt udbrud, der ofte er mest alvorligt.

Denne type medicin kan også være indiceret ved nedsat immunforsvar, eksempelvis i forbindelse med HIV-infektion eller kræftbehandling. Nogle patienter med hyppige udbrud anvender antivirale midler profylaktisk eller ved de første tegn på reaktivering. For de fleste er medicinsk intervention dog unødvendig, da infektionen typisk regresserer spontant uden komplikationer.

Skulle infektionen ramme øjet, kan der i værste fald opstå synstruende komplikationer, hvilket gør hurtig behandling med antiviral øjesalve og opfølgning hos øjenlæge essentielt. Antivirale midler medfører sjældent bivirkninger, men enkelte kan opleve hovedpine eller en generel utilpashed; alligevel fortsætter de fleste behandlingen. Prognose: Forkølelsessår heler normalt inden for syv til ti dage og efterlader sjældent ar.

Selvom nogle individer oplever hyppige recidiver, aftager udbrudenes frekvens for de fleste over tid. Cirka 10 procent får seks eller flere udbrud årligt. Personer med svækket immunforsvar bør konsultere læge, da herpesinfektionen kan antage en mere alvorlig karakter. Ved milde symptomer og generelt god helbredstilstand er lægekontakt ikke nødvendig.

Denne information er baseret på en samling af den nyeste og mest velunderbyggede forskning inden for effektive behandlingsmetoder, udarbejdet af BMJ, og kan anvendes som grundlag for dialog med sundhedspersonale eller på apoteket. Lægemidlerne er angivet efter virkestoffer snarere end handelsnavne, da disse kan variere; ved tvivl om specifikke præparater bør apotekspersonale eller egen læge konsulteres for yderligere vejledning.

Informationsmaterialet erstatter ikke professionel medicinsk rådgivning, undersøgelse eller behandling af kvalificeret sundhedspersonale.