Er christianshavn en del af amager

Christianshavn, opkaldt efter den visionære konge Christian IV, udgør en historisk perle i Københavns bybillede, oprindeligt udtænkt som en strategisk fæstningsby langs havnefronten over for Slotsholmen, inspireret af den hollandske ingeniør og urbanist Johan Semps ambitiøse skitser, der med sine radialt udgående gader og centrale plads med en planlagt kirke samt en kanal, der strækker sig mod nordvest, afspejler renæssancens italienske idealbyer, som f.

eks. Vincenzo Scamozzis værker, dog uden at blive fuldt realiseret i praksis. På Det Kongelige Biblioteks nutidige optagelser fra Christianshavns Kanal troner Vor Frelsers Kirkes karakteristiske, 90 meter høje, snoede spir majestætisk over byens tage, kronet af en tre meter høj, forgyldt Kristusfigur, der balancerer på en jordklode, mens kanalen, set fra Sankt Annæ Gades bro, afslører et livligt maritimt miljø med talrige husbåde, der har fundet deres tilholdssted langs vandkanten, og hvor moderne lejlighedskomplekser som dem i Strandgade skaber kontrast til det historiske præg.

Tidligere husedes her Daniscos imponerende pakhus, der med facaden vendt mod Københavns Havn oprindeligt tjente De Danske Sukkerfabrikker, indtil ejerskabet skiftede. Denne halvø, der geografisk strækker sig ud fra Amagers nordlige kyst, blev anlagt på et sumpet og lavvandet område modsat Slotsholmen, hvor Christian IV oprindeligt forestillede sig en koloni for nederlandske indvandrere, senere en garnisonsby eller et samlingspunkt for søfolk, men som i stedet udviklede sig til en blomstrende handels- og håndværkerby.

Anlæggelsen, der fandt sted i begyndelsen af 1600-tallet under ledelse af den nederlandske arkitekt Johan Semp, fulgte en strengt geometrisk, symmetrisk plan med torve, kanaler og gader omkranset af grave, volde og bastioner, inspireret af nederlandsk fæstningsarkitektur, og grundene blev uden beregning overdraget til dem, der forpligtede sig til at opføre "anständige købstadshuse".

Velhavende københavnere, bystyrets medlemmer og højtplacerede embedsmænd sikrede sig de store parceller, som de bebyggede og senere opdelte, men det tog årtier, før byen - med sine egne privilegier og selvstændige bystyre - oplevede en egentlig udvikling. Først i 1852 blev området officielt integreret i København under navnet Christianshavns Kvarter.

I løbet af 1960'ernes omfattende saneringsbølger stod det gamle Christianshavn over for en trussel om total nedrivning, men fra 1970'erne lykkedes det gennem bevaringsinitiativer at redde bydelens arkitektoniske skatte fra yderligere ødelæggelse, og gennem 1980'erne og 1990'erne gennemgik området en markant forvandling fra industrielt arbejderkvarter til et eftertragtet boligområde. Langs havnefronten rejser sig i dag to monumentale kontorbygninger i glas og sten, designet af den anerkendte arkitekt Henning Larsen, der huser Nordeas hovedkvarter, indviet i 2001, mens bydelen stadig bærer tydelige spor fra sin fortidige karakter, ikke mindst gennem en række bevarede, historisk værdifulde bygninger fra 1600- og 1700-tallet.