Danmarks herrefodboldlandshold har gennem tiderne deltaget otte gange i den olympiske turnering, og ved de aktuelle lege i Rio de Janeiro er det danske mandskab igen klar til at kæmpe om æren, hvor åbningskampen mod Irak finder sted torsdag aften klokken 18; en historisk rejse, der hidtil har indbragt tre sølvmedaljer samt en enkelt bronzemedalje til det skandinaviske rige, fortjener et nærmere blik på de enkelte bedrifter, der har præget dansk OL-fodbold gennem årtierne.
Ved legene i London i 1908 var deltagerfeltet yderst begrænset, og da værtsnationen Frankrig i et usædvanligt træk - helt uforeneligt med moderne regelsæt - stillede med to separate hold, et A- og et B-hold, udnyttede danskerne situationen optimalt, idet de i kvartfinalen sikrede sig en overbevisende sejr over netop det franske B-hold, hvor Sophus "Krølben" Nielsen noterede sig for et af målene.
I semifinalen mødte danskerne Frankrigs A-hold, og her leverede den samme Sophus Nielsen en historisk præstation ved at indskrive ikke færre end ti mål på scoringslisten, hvilket sendte Danmark videre til finalen, hvor de dog måtte se sig slået af de overlegne britiske værter. Fire år senere, ved legene i Stockholm, gentog historien sig desværre for danskerne, da Sophus Nielsen - denne gang med to scoringer - kun kunne bidrage til en indledende sejr over Norge, inden Anthon Olsen overtog rollen som holdets målgarant med syv træffere i turneringen, herunder to i semifinalesejren over Holland, men endnu engang blev Storbritannien for svære i finalen, hvor danskerne måtte nøjes med sølv.
Ved OL i Antwerpen i 1920 mødte danskerne en ung spansk målmand ved navn Ricardo Zamora, hvis exceptionelle evner mellem stolperne forhindrede dansk succes; Zamora, der i dag betragtes som en af fodboldhistorien mest ikoniske målvogtere, holdt sit bur rent, og Danmark endte uden medalje. I London i 1948 formåede danskerne dog at hente bronze, efter at John Hansen - senere solgt til den italienske storklub Juventus - med fire mål i en enkelt kamp havde været medvirkende til at sende holdet videre, selvom semifinalen endte med nederlag til de senere svenske guldvindere; i bronzekampen besejrede Danmark dog værtsnationen Storbritannien, og Hansen afsluttede turneringen som delt topscorer med syv mål.
Ved OL i Rom i 1960 indledte Danmark stærkt med sejre over henholdsvis Grækenland og Polen, inden kvartfinalen mod Jugoslavien udviklede sig til en målrig affære, hvor Knud Lundberg var blandt de danske spillere, der sikrede sejren. Efter yderligere triumfer over Argentina, Polen og Tunesien ventede Ungarn i semifinalen, en kamp danskerne vandt takket være mål af Harald Nielsen og Henning Enoksen, men hvor AGF-målmanden Henry Froms dramatiske redning af et ungarsk straffespark - ikke mindst takket være et strategisk placeret tyggegummi på stolpen, der muligvis distraherede skytten - blev et af turneringens mest mindeværdige øjeblikke; desværre tabte Danmark finalen mod Jugoslavien, selvom Flemming Nielsen reducerede kort før tid.
Ved München-legene i 1972 avancerede Danmark til mellemrunden efter en bemærkelsesværdig sejr over Brasilien, men her ventede Polens senere guldvindere, og selvom der stadig var håb om finaledeltagelse inden den afgørende kamp mod Sovjetunionen, blev drømmen knust, da Oleg Blokhin og co. sikrede sig en klar sejr, der udelukkede dansk medaljechance. Til sidst, ved OL i Seoul i 1988, havde Danmark kvalificeret sig via en imponerende indsats i UEM-kvalifikationen, hvor holdet blandt andet overraskede med en stærk målscorer, men turneringen endte som en skuffelse, da uafgjorte kampe mod Mexico og Ghana efterfulgtes af et nederlag til Australien, hvilket betød exit allerede efter gruppespillet.