Er der kommet pant i tyskland

Hør hele artiklen ved at tilkøbe et Digital Plus-medlemskab, der giver øjeblikkelig adgang til lydversionen - tryk blot her for at erhverve det med det samme, men vent lige et øjeblik, indtil du har givet tilladelse til afspilning ved at klikke på "Tillad alle", så er indholdet klar til at blive streamet. Den tyske forbundsregering i hovedstaden har gennem en årrække bevidst ignoreret kravet om, at de to nordligste forbundslande, nemlig Schleswig-Holstein og Mecklenburg-Vorpommern, burde indgå i det landsdækkende tyske pantsystem, der i øvrigt fungerer mindst lige så strømlinet som det tilsvarende danske system, men nu har EU-Domstolens kendelse tvunget myndighederne til at handle, hvilket har fået os til at rejse en officiel klage, for som vi har spurgt retorisk: "Er der slet ingen ansvarlige voksne i spil her?

" Faktum er, at tysk lovgivning på området ikke rummer nogen som helst undtagelser, så det grænser til det groteske, at Tyskland gentagne gange har kunnet fortsætte denne praksis uden at møde den mindste form for sanktioner, udtaler Lotte Engbæk Larsen fra Dansk Erhverv, der dog understreger, at organisationen principielt ikke er modstander af grænsehandel som sådan, men derimod protesterer mod de skævvridende konkurrencevilkår, der systematisk favoriserer de tyske grænsekøbmænd frem for danske detailhandlere, idet resten af Tyskland opererer med et ensartet og velfungerende retursystem, der ikke adskiller sig væsentligt fra det danske.

Formålet med vores retssag er udelukkende at stoppe dette regelbrud en gang for alle, præciserer markedschefen, der påpeger, at der hersker en fuldstændig urimelig transportaktivitet, hvor lastbiler ankommer fuldt lastede, hvorefter tomme trailere ruller tilbage efter at være blevet fyldt op, for så at køre retur med nye varer - et mønster, der er alt andet end bæredygtigt. Under coronakrisen, hvor grænsehandlen i perioder lå stille, fik man for første gang mulighed for at kvantificere omfanget af de tab, som den danske detailhandel og statskassen lider som følge af denne praksis, og tallene er slående: For varer som øl, læskedrikke og konfekture steg det indenlandske salg med helt op til 16 procent i de måneder, hvor grænserne var lukkede, hvilket antyder, at den danske stat under normale forhold årligt går glip af ikke mindre end 1,9 milliarder kroner i skatteindtægter alene fra disse produktkategorier - og det er endda før man regner det endnu større beløb med, som danske supermarkeder og kiosker taber i omsætning, samt de arbejdspladser, der forsvinder som direkte konsekvens.

Den primære årsag til, at adskillige danskere foretrækker at handle på den anden side af grænsen, ligger naturligvis i de markant lavere priser, men manglen på pant på de millionvis af øl- og sodavandsdåser, der årligt ender i danske indkøbsposer hos kæder som Fleggaard, gør udflugterne endnu mere fristende, især når man tager i betragtning, at EU-landene - trods ihærdige bestræbelser fra danske europapolitikere - endnu ikke har formået at enes om en fælleseuropæisk pantordning, hvilket betyder, at meget få har lyst til at skulle transportere eksempelvis 50 kasser med tomme dåser tilbage over grænsen for at inddrive pantbeløbet, selv hvis der overhovedet var et pantsystem at hente det fra.

Ud over Dansk Erhverv har også Danmarks Naturfredningsforening udtrykt tilfredshed med, at EU-Kommissionen nu er blevet pålagt at undersøge muligheden for at udvide pantpligten til også at omfatte de tyske grænsebutikker, hvilket kunne være et skridt i retning af en mere retfærdig og miljømæssigt ansvarlig løsning.