Når filmmateriale optages og gemmes i højopløsningsformat, eksempelvis på Blu-ray-discs, opnås en pixelopløsning på op til x, hvilket er en markant forbedring i forhold til konventionelle DVD'er, der typisk begrænses til x pixels; her skal det bemærkes, at Component-video som det eneste analoge interface kan håndtere denne opløsning, dog udelukkende i interlaced-format og stadigvæk som et analogt signal, mens HDMI derimod formidler den samme opløsning i progressiv scanning.
Ved at bevare det digitale format gennem hele signalvejen - fra mediet over afspilleren og til skærmen - undgås den unødvendige omdannelse fra det oprindelige digitale format til et analogt signal, som ellers ville forekomme via forbindelser som Scart eller Component-video, for derefter at blive konverteret tilbage til digitalt format, før det endelig kan gengives på skærmen. Blandt de øvrige fordele kan fremhæves evnen til centralt at styre flere enheder samtidigt, hvilket betyder, at brugeren får en mere strømlinet kontrol med udstyret, og desuden muliggør HDMI-transmissionen af både lyd og billede gennem ét enkelt kabel, hvilket i høj grad forenkler installationsprocessen.
Teknisk set indeholder HDMI-kablet ikke separate ledere til lyd, som man ellers kender det fra traditionelle forbindelser, hvor lyd og billede overføres adskilt, idet begge signaler i HDMI integreres digitalt i én samlet datastrøm ved hjælp af multiplex-teknologi, hvilket dog også betyder, at lyden ikke uden videre kan ekstraheres direkte fra HDMI-stikket.
Dermed begrænses HDMI-forbindelsen primært til afspilning af digitalt beskyttet indhold samt optagelse af eget, ubeskyttet materiale. HDMI-standarden er under konstant udvikling og udvides løbende, hovedsageligt gennem softwareopdateringer, hvilket resulterer i, at nyere versioner af HDMI-kredsløb åbner op for et stadig stigende antal funktioner og dermed udnytter udstyret og kablerne mere effektivt over tid.
Allerede fra version 1. 0 understøttes ukomprimerede signaler, og med senere iterationer er det blevet muligt at sende TV-lyd retur til en forstærker via det samme kabel, der leverer billedet til skærmen, en funktion der dog kræver HDMI-kabler med ekstra ledere. Datamængden, der skal overføres, afhænger af en kombination af opløsning, farvedybde og opdateringsfrekvens, og selvom HDMI kan håndtere alt fra standard-DVD-opløsning og opefter, stiller højere opløsninger og øget farvedybde - som f.
eks. ved DeepColor, der anvender 48-bit farver i stedet for den sædvanlige bitdybde - større krav til kablets evne til at opretholde et stabilt signal over længere afstande uden kvalitetstab. Fejl i overførslen manifesterer sig typisk som støy i form af prikker i billedet eller en helt sort skærm, hvilket gør signalet uanvendeligt i praksis. På baggrund heraf angiver vi i vores produktbeskrivelser på hjemmesiden, hvilke maksimale opløsninger de enkelte kabler er egnede til, og disse anbefalinger bygger på en kombination af producentens specifikationer og testresultater, vores egne praktiske erfaringer samt værdifuld feedback fra vores kundebase.