I forbindelse med skattemæssige vurderinger inden for områder som momsregulering, køreuddannelse samt forskellige køretøjskategorier - herunder lastbiler, store personbiler, busser, påhængsvogne, erhvervsmæssig transport af passagerer, taxaer, traktorer og motorredskaber - samt kursusbaseret virksomhed og egentlig kompetenceudviklende undervisning, er der fastlagt specifikke retningslinjer for, hvornår køreundervisning kan kategoriseres som fagligt funderet undervisning og dermed undtages momspligt i henhold til momslovens § 13, stk.
1, nr. 13, som nærmere uddybes i Momsvejledningens afsnit D. A. 1. 2. Den momsfritagelse, der gælder for faglig undervisning, dækker desuden salg af produkter og tjenesteydelser, der står i umiddelbar relation til den fritagne undervisningsaktivitet, jf. § 13, stk. 2. En forudsætning for, at undervisning kan fritages for moms, er, at formålet udelukkende er at formidle eller opretholde viden med et klart erhvervsrettet formål, hvilket fremgår af gældende praksis.
Momsnævnet har i en konkret afgørelse (Mn. 1995. 354. 604) præciseret, at undervisning, der fører til kørekort for store personbiler (kategori D, dvs. køretøjer med mere end otte siddepladser ud over førerpladsen), kørekort til tunge påhængsvogne (over 750 kg), forudsat at eleven allerede besidder eller samtidig opnår kørekort til lastbil (over 3.
500 kg) eller stor personbil, samt kørekort til traktorer og erhvervsmæssig personbefordring, opfylder betingelserne for momsfritagelse, da disse kørekort primært har et professionelt anvendelsesområde. Til gengæld betragtes køreundervisning, der sigter mod at opnå almindeligt personbilskørekort (kategori B), ikke som erhvervsrettet undervisning, og derfor gælder momsfritagelsen ikke her.
Dette skyldes, at sådan undervisning ikke udelukkende har et erhvervsmæssigt sigte. Hvad angår skelnen mellem kursusvirksomhed og egentlige kompetencegivende uddannelser, er det væsentligt at bemærke, at sidstnævnte ikke falder ind under momslovens § 13, stk. 1, nr. 14, der omhandler kursusvirksomhed. I stedet henregnes kompetencegivende uddannelser - såsom grundlæggende faglige uddannelser eller andre kvalificerende forløb, der efter bestået prøve giver adgang til at udøve et specifikt erhverv - til en særlig kategori.
Vurderingen af, om en uddannelse kan klassificeres som kompetencegivende, foretages konkret og kan blandt andet baseres på følgende kriterier: om uddannelsen er et lovkrav for at kunne udøve et bestemt erhverv, om eleven efter endt uddannelse ifølge uddannelseslovgivningen anses for kvalificeret til at varetage et bestemt job, om andre lovgivningsmæssige rammer end uddannelsesreglerne anerkender eleven som kvalificeret til erhvervet, om brancheorganisationer eller branchenormer anerkender uddannelsen som tilstrækkelig kvalifikation, om uddannelsen er offentligt godkendt, om den berettiger til støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU), samt om der er adgangskrav og afsluttende eksamen.
Endvidere kan uddannelser, hvis primære formål er at forberede eleverne til optagelse på en kompetencegivende uddannelse, også betragtes som kompetencegivende. I relation til køreundervisning er det afgørende, at køreprøverne afvikles af henholdsvis politiet og Statens Bilinspektion, at Færdselsstyrelsen fastlægger kravene til undervisningens indhold, og at kun godkendte instruktører må forestå undervisningen.
Derudover er det relevant, at indehavere af de pågældende kørekort - uden yderligere uddannelseskrav - kan fungere som professionelle chauffører. På denne baggrund konkluderer styrelsen, at køreundervisning med henblik på de nævnte kørekorttyper ikke kan klassificeres som kursusvirksomhed under § 13, stk. 1, nr. 14, men derimod er momsfritaget i henhold til § 13, stk.
1, nr. 13.