Er enhedslisten socialister

Struktur og oprindelse Socialisten blev grundlagt i et bestemt år af fraktioner fra Socialistisk Standpunkt, idet cirka halvtreds procent af gruppens tilhængere valgte at trække sig for i stedet at dedikere deres kræfter til Enhedslisten. Denne fraktionering udsprang af en intern strid i Socialistisk Standpunkt vedrørende Enhedslistens position inden for venstrefløjen. En bestemt holdning blev fremført.

Da denne opfattelse ikke opnåede flertal, dannede gruppen en ny gruppering og etablerede kort tid efter Socialisten. Parallelt hermed virker organisationen ligeledes inden for den bredere arbejderbevægelse, elev- og studenterbevægelsen samt solidaritetsbevægelsen. Socialisten publicerer et tidsskrift af identisk navn fire gange årligt og vedligeholder en hjemmeside med regelmæssige bidrag af både nyhedsmæssig, debatskabende og teoretisk beskaffenhed.

Indlæg i såvel bladet som på hjemmesiden tager ofte udgangspunkt i de interne diskussioner inden for bevægelserne og i Enhedslisten. Foreningen definerer sin mission som "at yde et bidrag til Enhedslistens fremdrift og konsolidering, samt til den politiske og teoretiske dialog på venstrefløjen, alt imens vi engagerer os i de stridigheder og folkelige bevægelser, vi kan være en del af".

Politiske standpunkter På det politiske plan agiterer Socialisten for en genoprettelse af arbejderbevægelsens revolutionære socialistiske principper. Socialisten forkaster de tidligere diktaturer i Stalins Sovjetunionen og Kina, idet de betragtes som forvrængede billeder af socialisme, der forfaldt på grund af manglende demokratisk kontrol og interne magtkampe. Foreningen identificerer sig desuden som internationalister og fortaler for umiddelbar solidaritet med venstrefløjen og arbejderbevægelser i andre nationer.

Derfor er det essentielt, at arbejderklassen og Enhedslisten iværksætter en modoffensiv, og at velhavende individer bærer krisens finansielle byrder. Det efterfølgende regeringsskifte medførte ingen ændring i denne henseende, da S-SF-R-regeringen udelukkende implementerede yderligere besparelser. Socialisten fremhæver, at Helle Thorning-Schmidt anvendte koalitionen med Det Radikale Venstre som et påskud for ikke at realisere en venstreorienteret politik, og krævede derfor, at de Radikale blev ekskluderet fra regeringen, og at Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti samt Enhedslisten i stedet forpligtede sig til at etablere et rødt flertal.

Socialisten appellerer til, at Enhedslisten og fagbevægelsen, i samarbejde med baglandet i Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, lægger pres på partierne for at forfølge en mere venstreorienteret kurs. Socialisten har desuden kritiseret visse aspekter. Socialisten fastholder den opfattelse, at våbenforsendelserne bærer præg af imperialisme frem for at udgøre en humanitær intervention, og understreger, at våbnene blev leveret til den irakiske centralregering under den sekteriske shiamuslimske Nouri al-Maliki-regering, som systematisk har undertrykt den sunnimuslimske befolkning.

Netop denne undertrykkelse samt det efterfølgende kaos i kølvandet på Irak-krigen blev ifølge Socialisten udslagsgivende for Islamisk Stats fremkomst og udbredelse, og de argumenterede for, at yderligere støtte til den eksisterende kurs blot ville forværre situationen. Ydermere var Socialisten modstandere af, at våbnene tillige blev tildelt den konservative præsident for de kurdiske regioner, Masoud Barzani, der tidligere havde aflyst demokratiske valg, anvendt vold mod demonstrationer og undertrykt venstrefløjen i de kurdiske områder, herunder Kurdistans Arbejderparti PKK.

Fremfor at yde støtte til højrefløjen i Irak og Kurdistan, anså Socialisten det for værende essentielt, at Enhedslisten ydede uafhængig opbakning til venstrefløjens kamp mod Islamisk Stat ved at facilitere fjernelsen af PKK fra terrorlisten, udstede en fornyet sendetilladelse til Roj TV og dirigere støtte til PKK og deres militser i kampen mod Islamisk Stat.

I et tidligere år fremsatte Socialisten forslag om eksempelvis.