Hvor hurtigt må børn trække vejret

Falsk croup i milde tilfælde kan ofte afhjælpes ved at løfte barnet ud af sengen og lade det sidde på fanget. Forældrene bør forsøge at roe barnet ned samtidig med at de selv holder sig rolige. Kold luft kan være gavnlig, så det kan være en god idé at tage barnet udendørs eller stå foran et åbent vindue. Kold vanddamp fra fryseboks eller køleskab kan også have en positiv effekt.

Varme damp, for eksempel ved at fylde varmt vand i badekarret, synes også at lindre symptomerne. Astma er ofte allerede diagnosticeret. I så fald bør man følge den anbefalede behandling med luftvejsudvidende medicin. Fremmedlegemer i luftvejene kan kræve hurtig behandling. Kontakt førstehjælp eller egen læge. Pludseligt opståede åndedrætsproblemer af ukendt årsag hos et barn kræver hurtig lægehjælp.

Tilvoksende åndenød hos et barn, der virker sygt og uoplagt, bør undersøges af en læge. Et barn med kendt astma eller falsk croup, hvor den sædvanlige behandling ikke virker, bør ses af en læge. Kontakt straks læge, hvis barnet har indtaget et fremmedlegeme i luftvejene. Hvis vejrtrækningsbesværet er opstået pludseligt og uden kendt årsag, og barnet er forpustet i hvile, skal du søge lægehjælp hurtigt.

Hvad gør lægen? Hvad vil lægen gerne vide: Opstod problemerne med vejrtrækningen pludseligt eller gradvist? Ved pludselige problemer med at trække vejret, kan barnet have fået et fremmedlegeme i luftvejene? Hvordan var barnet, før de pludselige problemer med vejrtrækningen opstod? Har barnet forkølelse? Har barnet feber? Virker barnet sygt og uoplagt? Kan barnet lege og være optaget af andre ting?

Har barnet hoste? Er det en tør hoste eller hoste med sputum? Ved gentagne problemer med vejrtrækningen, hvad udløser generne? Er der problemer med vejrtrækningen, når barnet anstrenger sig? Ved kroniske åndedrætsbesvær, hvilke anstrengelser udløser tung vejrtrækning? Lægeundersøgelsen vil omfatte en vurdering af, om barnet virker sygt, hvor hurtigt barnet trækker vejret, og om der er udslæt.

Lægen vil som regel undersøge halsen, lytte til brystet og kigge i ørerne. Andre undersøgelser i de fleste tilfælde med pludselige problemer med at trække vejret er det ikke nødvendigt med yderligere undersøgelser. Hvis barnet indlægges, vil lægen dog ofte tage et røntgenbillede af lunger og luftveje for at se efter lungebetændelse og eventuelle fremmedlegemer.

Ved langvarig feber og tiltagende besvær med at trække vejret vil lægen også tage enkle blodprøver. Ved mistanke om astma vil der eventuelt blive foretaget målinger af lungefunktionen, kaldet spirometri. Henvisning til specialist eller sygehus ved pludselige problemer med vejrtrækningen kan barnet i nogle tilfælde blive indlagt. Forløbet og langtidsudsigterne afhænger helt af årsagen til den besværede vejrtrækning.

Et fremmedlegeme i lungerne skal fjernes ved en kikkertundersøgelse, som bliver foretaget under bedøvelse. Hvis symptomerne skyldes lungebetændelse, skal barnet have antibiotika. Ved gentagne problemer med at trække vejret skal barnet henvises til børnelæge eller lungelæge. Børn med astma kræver vedvarende medicinsk behandling og opfølgning.